Strategi 2016-2020

Vores strategi for 2016-2020 hedder "Fra Bøger til Borger". Med tre fokusområder sætter vi borgeren i centrum.

Folkebibliotekernes lovbestemte formål er ”at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.” Det formål har vi længe ikke kunne løse ved kun at stille bøger og andre materialer til rådighed. Vi har været forrest ved at være bibliotek på en ny og opsøgende måde og med opgaver, som rækker ud over den klassiske forståelse af et bibliotek.
Det har vi fået Bibliotekernes Formidlingspris 2015 for. 

Vores strategi sætter borgeren i centrum ved at fokusere på tre områder, der giver borgere mulighed for at berige deres eget liv: gennem læring og uddannelse, ved aktivt at tage del i samfundet og med litteraturens, musikkens og filmens dannende og opløftende kvaliteter.



Strategien er godkendt af Varde Byråd og afløser Bibliotekspolitik 2012 - 2016.