Vardes Kulturelle Rygsæk og Vardes Kulturelle Rygsæk for de mindste

Alle børn i Varde Kommune skal stifte bekendtskab med kunst og kultur på højeste niveau!

Vardes Kulturelle Rygsæk og Vardes Kulturelle Rygsæk for de mindste præsenterer hvert år kommunens børn og unge for en række forskellige kunstarter gennem forestillinger, kunstnermøder og workshops. Det betyder, at eleverne ikke blot er tilskuere, men erfarer på egen krop, hvad det vil sige at arbejde kreativt.

For at sikre elevernes udbytte vil der ofte være en før- og efterbehandling tilknyttet arrangementerne. Det kan fx være i form af et undervisningsmateriale, der er udarbejdet til forløbet, ligesom det kan være et oplæg på biblioteket for lærerne forud for en workshop.

Det er obligatorisk at deltage for alle folkeskoler, kommunale børnehaver, kommunale vuggestuer samt dagplejere i Varde Kommune.

LÆRINGSMÅL
Vardes Kulturelle Rygsæk taler ind i mange af folkeskolens kompetencemål og Forenklede Fælles Mål, samt børnehavernes læreplanstemaer.

Folkeskolens forenklede Fælles Mål:
Innovation og entreprenørskab: Sproglig udvikling

Pædagogiske læreplanstemaer, børnehaver:
Kulturelle udtryksformer og værdier
Personlige og sociale kompetencer


​Praktisk info
Varighed: En forestilling/workshop kan variere fra 1½ time til en hel skoledag.
Sted: Forskellige skoler tildeles rollen som værtsskole.
Tilmelding: Det er obligatorisk at deltage for alle folkeskoler, kommunale børnehaver, kommunale vuggestuer samt dagplejere i Varde Kommune.
Kontakt: Susie Kilsgård på suki@vardebib.dk.