Billedet viser et strikketøj på et bord med en åben bog og en kop kaffe
Arrangementer for voksne

Strik og lyt: Danske noveller

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Fri entré
Sted
Nr. Nebel Bibliotek
Sønder Allé 21,
6830 Nørre Nebel
Vær med til en hyggelig aften med håndværk og højtlæsning når vi læser højt fra nyere danske novellesamlinger.

Der er mange gode historier og tankevækkende emner at finde i det nyere danske novellelandskab. Genren er ofte præget af realisme og refleksioner over, hvad det vil sige at være menneske i vores samfund i dag.

Denne aften tager vi fat i danske forfattere og nogle af deres nyudgivelser, bl.a. noveller fra Thomas Korsgaards ”Snydt ud af næsen” og Ane Riels ”Små stød”. Fælles for novellerne er, at de giver stof til eftertanke, og der vil være tid til at snakke om de oplæste værker.

Tag strikketøjet, hæklenålen eller broderi-rammen med og lav dit håndarbejde samtidig med oplæsningen. Biblioteket sørger for kaffe, te og et stykke chokolade. Ikke-håndarbejdende deltagere er også meget velkomne.

Medbring gerne din egen kop, og hjælp os med at passe på miljøet.