Fotoet viser en sommerfugl, der suger nektar fra en orange blomst
Arrangementer for voksne

Din Ubegribelige Have – spyt, kyskhed og plastikposer

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Varde Bibliotek
Rådhusstræde 2 6800 Varde
Salonen
Se din have i et nyt lys gennem insektforsker Joachim Offenbergs øjne – den bliver aldrig den samme igen!

I din have findes der myg, der danser til de dør, bier der laver plastikposer, som deres børn bor i,  og skøjteløbere, der surfer på bølger, de har spyttet sig til. Sommerfuglene sætter kyskhedsbælter på hinanden, og så er der dyret, der bliver født som voksen efter først at have parret sig med sine søskende i kroppen på deres mor.

Dyrene er ikke bare fascinerende. De hjælper mennesker. For eksempel findes der hvepse, som viser hjerneforskere, hvordan man reparerer en hjerne, og spyfluer, der kan afsløre en morder.

Hør om de små dyrs ubegribelige liv. Se hvordan de ser ud. Din have bliver aldrig den samme igen!

Joachim Offenberg er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Han har bl.a. skrevet den populærvidenskabelige tænkepause om myrer.