Billedet viser en mand i arbejdstøj, der er i gang med at fjerne en bunker med skærebrænder
Arrangementer for voksne

Livestream: Hemmelighederne i de tyske bunkere på Vestkysten

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Billet: Fri entré
Sted
Varde Bibliotek
Rådhusstræde 2,
6800 Varde
Salonen
Vendsyssel Historiske Museum fortæller om tyskerbunkerne på Vestkysten og danskernes forhold til dem gennem tiden.

Efter Danmarks befrielse i maj 1945 kunne en hverdag i fredstid påbegyndes efter fem års besættelse. Der gik dog herefter en rum tid med at bringe bybilledet og hverdagen tilbage til normalen. Det gjaldt i særlig grad langs den jyske vestkyst, hvor der under besættelsen blev bygget store tyske anlæg som forsvar mod et angreb fra vest. Anlæggene var en del af forsvarslinjen Atlantvolden, der strakte sig fra den spansk/franske grænse i syd til Nordkap i nord. 

Men hvorfor var Atlantvoldens bunkere så svær en størrelse at håndtere i tiden efter befrielsen? Og hvordan udviklede danskernes forhold til de bastante betonkonstruktioner sig sidenhen?

Ved Chrestina Dahl, phd. og museumsinspektør, Bunkermuseet – Vendsyssel Historiske Museum.

Til mange arrangementer byder vi på en kop kaffe eller te. Medbring gerne din egen kop, og hjælp os med at passe på miljøet.