Christian Groes: Vi er alle anderledes
- Tid
- 18:00 - 20:00
- Pris
-
Billet: 50 kr.
- Sted
-
Agerbæk Bibliotek
Debelvej 23,
6753 Agerbæk
Bibliotek
Agerbæk BibliotekHvad nu hvis problemet ikke er dem, der skiller sig ud, men vores forestilling om, hvad der er normalt?
I foredraget 'Vi er alle anderledes' udfordrer antropolog og forfatter Christian Groes vores syn på normalitet og sætter fokus på værdien af menneskelig forskellighed. Med udgangspunkt i sit personlige liv som far til Oskar, der er neurodivergent med autisme og ADHD, deler han en ærlig og rørende fortælling om at gå fra bekymring og skyld til forståelse, stolthed og begejstring.
Christian kombinerer personlige erfaringer med forskning i neurodiversitet og antropologiske indsigter. Han undersøger, hvordan vores samfund, skoler og arbejdspladser ofte er indrettet efter et snævert ideal for, hvordan mennesker bør tænke, lære og være. Samtidig viser han, hvordan dette ideal kan skabe mistrivsel og ensomhed for mange børn, unge og voksne.
Gennem fortællinger fra både barndommen, familielivet og antropologiske studier i Amazonjunglen præsenterer Christian et alternativt perspektiv: at det anderledes ikke er en fejl, men en styrke. Han beskriver neurodiversitet som en naturlig mangfoldighed af måder at opleve og forstå verden på, og argumenterer for, at samfundet bør rumme flere forskellige behov, sanser og hjernemønstre.