Fotoet viser en smilende Jane Ibsen Piper i en sort T-shirt foran en hvid væg
Arrangementer for voksne

Minimalisme og købestop: Vejen til mere frihed

Tid
19:00 - 21:00
Price
Billet: 50 DKK
Sted
Agerbæk Bibliotek
Debelvej 23 6753 Agerbæk
Aulaen
Drømmer du om en hverdag med mere bæredygtighed og overskud, er Jane Ibsen Pipers foredrag lige noget for dig.

Jane Ibsen Piper er forfatter til flere bøger om vaner, bæredygtighed, minimalisme og økonomi. Hør hendes fortælling om, hvordan hun ”fandt” minimalisme og bruger principperne bag som løftestang til at få et mere harmonisk familieliv med mere overskud og flere penge på kontoen.

Med humor og konkrete eksempler guider hun aftenens deltagere gennem principperne bag minimalisme og købestop. Hun dykker ned i minimalistiske traditioner, praktiske tips til oprydning, og hvordan man kan skabe balance i privatøkonomien.

I sit foredrag fortæller hun, hvordan minimalisme kan forvandle hverdagen fra kaos til klarhed. Undervejs får deltagerne også værktøjer til at evaluere deres egne liv og tage små, men betydningsfulde skridt mod en enklere tilværelse.

Foredraget er for alle, der drømmer om en hverdag med færre forstyrrelser og mere plads til det, der virkelig betyder noget – og som samtidig ønsker at leve mere bæredygtigt.