Kvantecomputeren - Livestream fra AU i Værkstedet
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: Fri entré
- Sted
-
Varde Bibliotek
Rådhusstræde 2,
6800 Varde - Værkstedet
Tags
LivestreamBibliotek
Varde BibliotekLivestreamen foregår i Værkstedet, hvor frivillige er klar til at byde velkommen. Kaffe, te og chokolade serveres ikke. Der kan købes kaffe i kaffeautomaten, eller du er velkommen til selv at medbringe kaffe.
Foredrag ved fysiker Klaus Mølmer:
Få en introduktion til kvantefysikkens verden, og hør om den nye "kvanterevolution", som udvikler teknologier, der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om, hvordan kvantecomputere virker, og hvad de kan bruges til.
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden, som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag. For eksempel er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.
Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision inden for alle områder af fysikkens og kemiens verden.
I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken, til en række eksisterende teknologier og til perspektiverne for revolutionerende fremtidige teknologier, som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990'erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere, som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre, hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til, når de bliver fuldt funktionsdygtige.