Kunstig intelligens: Fra IT til samfund - Livestream fra AU

Billedet viser en stiliseret hjerne oven på en CPU fra en computer
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en del af vores hverdag. Hvor fører det hen?
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Fri entré
Sted
Salonen
Bibliotek
Varde Bibliotek
Adresse

Rådhusstræde 2
6800 Varde
Danmark

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi-emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt; fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre livet, som vi kender det. Hvad bør vi vide, og hvad kan vi tro på i omgangen med det?

I første del af foredraget vil professor i datalogi, Kasper Green Larsen, tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer, der har gjort kunstig intelligens muligt.

I anden del vil professor i antropologi, Andreas Roepstorff, afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.