Silent Reading: Læsecafé for fordybet læsning

Billedet viser et sofabord med en opslået bog, en kop te og et stearinlys
Kom til en hyggelig aften i selskab med andre litteraturelskere, når vi øremærker et par timer til fordybet læsning.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Fri entré
Sted
Salonen
Bibliotek
Varde Bibliotek
Adresse

Rådhusstræde 2
6800 Varde
Danmark

Vil du gerne få læst mere, men kan aldrig finde tiden? Eller har du bare lyst til at tilbringe en hyggelig aften i selskab med andre litteraturelskere? Så kom og vær med, når vi sætter to timer af til at fordybe os i litteraturen og dele vores læseglæde med hinanden.

Medbring dit eget læsestof eller snup en bog på biblioteket før vi læser sammen i stilhed i halvanden times tid. Læs dagens avis eller en god tegneserie, tag en lydbog i ørerne eller læs en e-bog på din foretrukne skærm. Alle genrer og formater er velkomne!

Ved naturlige pauser i læsningen er man selvfølgelig velkommen til at rejse sig og strække ben og fylde op i kaffe- eller tekoppen, mens man blot nyder den rolige stemning.

Biblioteket byder på kaffe, te og chokolade, og hvis man vil have lidt ekstra til hyggen, kan man selv tage flere snacks med.

Efter læsningen vil der være tid til fri snak, og man kan blive hængende, så længe man har lyst indtil biblioteket lukker kl. 22.00.

Biblioteket forbereder nogle spørgsmål og samtalestartere, som eventuelt kan hjælpe snakken i gang.