Manga-mandag: Manga Academy
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Pris
-
Billet: Fri entré
- Sted
-
Medborgerhuset, Oksbøl
Vestergade 27,
6840 Oksbøl
Tags
WorkshopKom med til en kreativ manga-workshop og design din egen magiske mangafigur til Manga Academy - et fantasifuldt akademi fyldt med unikke karakterer, særlige evner og maskotdyr.
Skal din figur være elev, lærer, bibliotekar, kampsportstræner eller noget helt andet? Med magiske evner, et maskotdyr og et personligt tema skaber vi karakterer fulde af personlighed og fantasi. Undervejs lærer vi om manga, karakterdesign, ansigter, udtryk og simple tegneteknikker.
Workshoppen er for alle fra ca. 8 år og op - både begyndere og øvede. Voksne må også gerne tegne med. Alle der vil tegne skal have en billet.
Om underviseren:
Workshoppen ledes af Angelica Inigo, som er uddannet fra Grafisk Fortælling på The Animation Workshop og arbejder som selvstændig illustrator og tegneserieskaber. Hun står bag en lang række børnebøger og tegneserier og holder løbende kreative workshops, hvor børn og unge introduceres til tegning, karakterdesign og visuel historiefortælling.