Leif Davidsen: Requiem for Rusland
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 50 kr.
- Sted
-
Varde Bibliotek
Rådhusstræde 2,
6800 Varde - Salonen
Tags
LitteraturBibliotek
Varde BibliotekLeif Davidsens indsigt i Rusland er unik. Mød journalisten og succesforfatteren, der i 1980'erne var kendt som ”Mister Moskva”, og som i dag er en af Danmarks mest læste forfattere. Kom tæt på hans djævelsk medrivende spændingsroman ”Requiem for Rusland” og bliv samtidig klogere på Ruslands dystre vej fra frihed til diktatur, Ukraine-krigen med alle dens dilemmaer og på verdenssituationen i det hele taget.
Den højt dekorerede, men krigsskadede, dansk-russiske elitesoldat Tor ”Sasja” Arnborg ser sig nødsaget til at forlade sit velfortjente otium langt ude i den russiske provins og se faren i øjnene og forsøge at indløse en gammel æresgæld.
Han har tidligere arbejdet for den russiske internet-troldehær, og han er nu splittet mellem kærligheden til moder Rusland og en stigende mistro til regimet, efter at præsidenten har indledt sin ”specielle militære operation” i Ukraine.
Æresgæld-operationen mislykkes desværre. Han tvinges tilbage i tjenesten og til Danmark, hvor han må træffe et livsfarligt valg mellem sin fars gamle fædreland Danmark og Rusland.
I 2024 kunne Leif Davidsen fejre 40-års jubilæum som forfatter. Han har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, som bl.a. omfatter 15 romaner, der er oversat til en lang række sprog.