Silent Disco Groove - Dans for hele familien
- Tid
- 10:00 - 10:45
- Pris
-
Billet: Fri entré
- Sted
-
Ølgod Bibliotek genåbner i efteråret 2026
Vestergade 5,
6870 Ølgod
Kom med til en festlig omgang Silent Disco i Ølgods nyåbnede kulturhus, hvor vi danser Groove sammen – børn, forældre og alle danseglade sjæle.
Sammen med Kathrine Levald tager vi høretelefonerne på og slipper os selv løs til en masse sjov og glad musik. Groove handler ikke om trin eller at være god til at danse – det handler om at være sig selv og have det sjovt, imens vi danser.
Vi leger med musikken og vores eget udtryk – måske er vi rockstjerner, zombier, surfere eller prinsesser, der danser vals på et slot. Andre gange går vi i slowmotion på månen eller laver trommerytmer med hele kroppen.
Vi danser både alene og sammen, så alle får lov at mærke fællesskabet. Til sidst runder vi af med en stille stund, hvor vi strækker kroppen, lukker øjnene og lander i ro.
Vi hepper på hinanden hele vejen – også på de voksne.
Både børn og voksne skal have billet. Vi mødes på biblioteket.
Arrangementet er en del af åbningsweekenden i Ølgod Kulturhus. Vær opmærksom på, at der er fire Silent Disco Groove-arrangementer i løbet af weekenden – husk at komme på det tidspunkt, I har booket billetter til.