Billedet forestiller et klavers tangenter som bølger vildt .
Arrangementer for voksne

Klaver-Komsammen

Tid
17:00 - 19:00
Sted
Varde Bibliotek
Rådhusstræde 2,
6800 Varde
Salonen
Kom og lyt til andre eller giv selv et nummer på bibliotekets klaver.

Vi mødes omkring klaveret i Salonen på Varde Bibliotek – alle er velkomne. Både til at lytte og til at sætte sig ved klaveret og give et nummer. Der er ingen krav; spil dit yndlingsstykke eller det du øver på lige nu. Det er også helt okay kun at lytte og nyde musikken.

Inna Tsurikova og Lilianna Potocka har allerede lovet at spille.

Inna er 45 år. Hun har gået syv år på en almindelig musikskole i Ukraine. Musikken er en stor glæde i hendes liv – hun spiller for sig selv og nogle gange for venner. Inna flyttede til Danmark på grund af krigen i marts 2022.

Lilianna er professionel koncertpianist med 35 års erfaring som musikunderviser og har spillet mange koncerter i Danmark og Europa. Lilianna er dansker, bosiddende i Israel.

Kom og vær med til en hyggelig og uformel musikeftermiddag.

Biblioteket byder på en kop kaffe.