En hånd holder en mangategning

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 20:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Salonen
Målgruppe
For unge
Arrangementer for unge

Manga tegneworkshop: For begyndere og øvede

22.02.24
Er du mellem 13 og 16 år og elsker manga? Uanset om du er nybegynder eller øvet, er du inviteret til en spændende og kreativ manga-tegneworkshop på Varde Bibliotek, der varer 4 timer. Tag gerne en ven med, som også elsker at tegne.

Vi fordyber os sammen i mangauniversets mange levende karakterer og farverige fantasyverden. På workshoppen får du mulighed for at øve dig på at tegne karakterer med den helt specielle streg og det lækre fantasyudtryk, der er så genkendeligt i animeverdenen.

Du behøver ingen særlig tegneerfaring for at deltage, kun lysten til at tegne og måske en passion for mangauniverset. Medbring gerne din skitsebog, hvis du har en, og få mulighed for at vise dine mangategninger frem eller tegne videre på dem.

Workshoppen ledes af mig, Anne-Sophie, en erfaren illustrator, der også tegner på biblioteket. Jeg vil hjælpe dig i gang og/eller give dig tegnetips og ideer til dine egne tegninger. Biblioteket har mangabøger, som vi kan kigge i og blive inspireret af til vores tegninger.