Anmelderklub for børn
Anmelderklubben er for børn i 2.-7. klasse, der kan lide at læse, og som gerne vil snakke med andre børn om, hvad de har læst og få tips til nye bøger.
Hvad laver vi?
Til anmeldermøderne introducerer bibliotekaren nye gode bøger, spil og film, og børnene fortæller hinanden om bøger, de har læst. Nogle gange tager vi også i biografen eller til bibliotekets arrangementer.
Hvornår mødes vi?
Klubben er delt i to: Anmelderføl kl. 14.45-16.15 og Anmelderheste kl. 16.20-17.45. Vi mødes cirka en gang om måneden.
Kontakt børnebibliotekar Tanja Espersen på mail eller på tlf. 79 94 71 22, hvis du vil vide mere om anmelderklubben. Vær obmærksom på, at der kan være venteliste.