Book Salonen – særligt til dagtilbud

Salonen på Varde Bibliotek er ikke kun for de voksne!

Salonen kan reserveres hver torsdag fra kl. 9-12. Der kan kun bookes til én gruppe børn ad gangen. Biblioteket sørger for, at Salonen står klar til leg. Vi rydder op og rengør redskaberne efter brug. Aktiviteterne laver I selv sammen med børnene. I kan vælge mellem:

  • Motorikbane: Fokus på bevægelse, krop og sanser.
  • Sang: Vi sætter Sangskatten op på det store lærred
  • Film: Se en god børnefilm fra Filmstriben
  • Teaterskærm med eventyrfortællinger (v. Hanne og Susie).

Tag gerne madpakkerne med i rygsækken.

Kontakt Hanne eller Susie på mail: hhes@vardebib.dk og skil@vardebib.dk. Book gerne i god tid.

DAGTILBUDS LÆREPLANSTEMAER

  • Krop, sanser og bevægelse
  • Kultur, æstetik og fællesskab
  • Alsidig personlig udvikling