Hvornår var det?

I podcasten ’Hvornår var det?’ smelter den lokale historie sammen med Danmarkshistorien, når vi sammen med lokale aktører fra kultur- og foreningslivet fortæller om de historiske begivenheder, der kæder os sammen.

Vidste du, at omkring 100 familier blev tvunget fra deres hjem, da man etablerede det militære øvelsesterræn ved Oksbøl? Eller at der faldt en bombe ved Agerbæk under 2. verdenskrig? Eller at statuen af Kong Frederik VII på Torvet var en del af en storpolitisk konflikt?

Fra Nymindegab til Agerbæk, fra Ølgod til Blåvand gemmer sig små og store historier om personer og begivenheder, der har sat deres præg på Varde Kommune, som vi kender den i dag. I podcasten ’Hvornår var det?’ smelter den lokale historie sammen med Danmarkshistorien, når vi sammen med lokale aktører fra kultur- og foreningslivet fortæller om de historiske begivenheder, der kæder os sammen.

Podcasten er tilrettelagt og indtalt af Anne Sophie Birknes og udkommer den 1. i hver måned.  

Lyt med

Har du ris, ros eller en god idé til en lokal historie, du synes, vi skal tage op? Du er altid velkommen til at kontakte Anne Sophie Birknes på mail: abia@vardebib.dk