Billedet forestiller en blomst med en humlebi.

Bi lidt i haven og bliv klogere

04.06.21
Bevæg dig ud i haven og gå på opdagelse i din sommerferie

Af Janus B. Andersen

En sommerdag kom vi ud i haven og opdagede, at en af vores Astrid Lindgren-roser var blevet til et kunstværk. Frodigt grøn og hvidt blomstrende - og med fine, kunstfærdige halvcirkler fjernet fra bladene. Vi fandt snart ud af, at vi havde haft besøg af et par bladskærerbier. De snupper bladstykkerne for at bygge deres bolig af dem, men efterlader til gengæld lidt æstetik til haveejeren. 

Generelt er bier jo ret flinke

Måske skyldes det, at de opstod for 135 millioner år tilbage. Deres forfædre på det tidspunkt var hvepse - og teorien går på, at de udviklede sig til at spise pollen i stedet for kød, fordi hvepsene spiste insekter, der netop bar på pollen fra blomsterne. Den dag i dag kan man kende forskel på de to arter ved, at bier er bløde små dyr, der bare vil sprede kærlighed og honning, mens hvepse er psykopater, der lever for at dræbe. 

Men altså: bierne skal vi sætte pris på. De er en livsnødvendig del af den fødekæde, der i sidste ender anbringer mad på vores bord. Nåja, og så laver de honning, hvilket er som at have en kage, der serveres med ekstra kage. Og når du først er begyndt at spekulere over bier, er de pludselig over alt. Sådan var det i alt fald for os. 

Et dramatisk mikrokosmos

Først faldt vi over dokumentaren ”Honningland” på Filmstriben.dk. Den følger Hatidže, en makedonsk avler af vilde bier og en af de sidste kvindelige af slagsen. Hun lever alene med sin aldrende mor, da der flytter nye naboer ind i den ellers tomme landsby - og i løbet af filmen bliver den konstellation af mennesker og bier til et gribende og underspillet men samtidig dramatisk mikrokosmos, der bliver siddende i én efter rulleteksterne. 

Luftens pandabjørne

Før bierne måtte blomsterne formere sig alene ved at smide en masse pollen op i luften og håbe på, at den ville nå sit mål. Efter bierne har i det mindste en del af dem indstillet den metode - så hvis du ligesom jeg ikke kommer godt overens med pollen, kan du takke vores flyvende venner for, at det ikke er værre. Og for at komme helt tæt på dem burde du læse Dave Goulsons ”Humlen ved det hele”. Den handler om humlebier, som jo grundlæggende er luftens pandabjørne, og med sin blanding af biologi, erindring og fortælleglæde er den en bog, der gør dig glad for insekter. 

Dyrk haven - red kloden

Og når du først er blevet glad for insekter, er der mange veje at gå. Hvis du minder det mindste om min kone, er dit første træk at spekulere på, hvordan du kan hjælpe bierne - og der ligger svaret gemt i din have. Eller rettere: et af svarene er din have. Dave Goulson har også skrevet bogen ”Den kriblende have”, som siger alt om sig selv med undertitlen: sådan dyrker du din have og redder kloden. Men hvis din kærlighed er lidt mere afgrænset til bierne, så er der f.eks. Sarah Wyndham Lewis' ”Plant for honningbierne: sådan får du en summen af bier i haven”. Tilsammen eller hver for sig skulle de to bøger nok kunne iværksætte en glad summen - først af arbejde, siden af bier.

En smuk verden

Næste trin - hvis du ikke går direkte til at avle bier selv (og så har biblioteket også bøger, der kan hjælpe) - må være Lotte Möllers bog ”Bier og mennesker”, for de to ting er uløseligt forbundet. Möllers bog er biernes kulturhistorie og kommer vidt og bredt omkring emnet - fra evolution over religion og honning til de sære mennesker, som nogle gange avler bierne. 

Sådan går det. Når først man kommer til at kigge på bier, ser man dem ikke længere på samme måde. Pludselig er man omringet af strithårsbier, panserbier, perlebier, langhornsbier, filtbier og så videre og så videre. På den måde bliver verden smukkere bare af at kigge lidt i haven.
 

Artiklen har tidligere været publiceret i Horsens Posten.

Foto: Zenia Johnsen.

Materialer