Billede fra litterær vandretur. En oplæser sidder i klitterne og deltagerne lytter til oplæsningen

På stranden med litteraturen

24.05.23
Fredag den 19. maj snørede vi vandreskoene og tog bibliotekets bøger med ud i Blåvands klitter. Her læste vi op af skønlitterære værker, og fortalte om hvad der stod i faglitteraturen om området og landskabet.

Nåede du ikke med på turen, eller drømmer du om at dykke mere ned i værkerne? Her har vi samlet en liste med både skøn- og faglitteraturen fra dagen.

Faglitteratur

På den faglitterære del hørte vi bl.a. om at fyrtårnet historie, sandflugt, samt hvad det vil sige at malke det blå hav. Vi så også på fauna og floraen i området. - Desværre fik vi ikke øje på myreløven. Heldigvis har DR fanget en Myreløve med kamera i Skagens klitter. I kan finde videoen her: Vilde vidunderlige dyr: Sæson 1 – Myreløvelarvens myrefælde | DRTV.
Vil du vide mere om Blåvand og naturen der, har vi samlet de bøger turen tog udgangspunkt i herunder. 

Skønlitteratur

I skønlitteraturen var vi også vidt omkring. Der er mange måder at se på vestkysten, havet og naturen. Denne gang elskede vi vestkysten sammen med Dorthe Nors og Jens Rosendal, læste breve fra Atlanterhavet med Siri Ranva Hjelm Jacobsen, fik poetiske indskud af Inger Christensen og Pia Tafdrup og hørte hvad der i virkeligheden findes på bunden af havet fra H.C. Andersen.

Er du nysgerrig efter at dykke mere ned i værkerne, kan de findes herunder.