Agnete Friis

Agnete Friis Sommerquiz

03.05.18
I maj, juni og juli måned kan du deltage i bibliotekets sommerlitteraturquiz og vinde Agnete Friis kriblende skæbnesvangre roman ”Sommeren med Ellen.”

Nomineret til DR Romanprisen
Agnete Friis er måske mest kendt for sit samarbejde med Lene Kaaberbøl om krimiserien med Nina Borg, men de sidste år har hun skrevet alene. I 2015 udkom den anmelderroste ”Blitz”, og ”Sommeren med Ellen” har også fået en fin modtagelse af både anmeldere og læsere og er nomineret til DR Romanprisen 2018.

Forsvandt sporløst
Den midaldrende arkitekt Jacob er midt i en bitter skilsmisse, da hans gamle farbror Anton ringer og beder om hjælp. Hans retarderede bror spørger hele tiden efter Ellen, som søgte tilflugt hos dem og boede på slægtsgården i Østjylland i sommeren 1978 men derefter forsvandt sporløst. Modvilligt rejser Jacob afsted, for han var selv som teenager dybt betaget af den dejlige hippie Ellen dengang.

Skæbnesvanger sommer
Man aner efterhånden, at det på alle måder var en skæbnesvanger sommer, hvor der skete frygtelige ting. Jacob følger flere spor, mens hans erindringsglimt fra dengang skaber en stadigt mere intens og kriblende uhyggestemning.

Biblioteket udlodder i alt 2 eksemplarer af ”Sommeren med Ellen”

Find quizzen her