
Brætspilsklubben starter: Bordrollespil på biblioteket
Vi tager udgangspunkt i et startersæt, som gør det nemt at komme i gang.
Det foregår ved at man sidder rundt om et bord, på samme måde som når man spiller brætspil. Her er bare ikke noget bræt eller brikker du flytter rundt med. Du får et karakterblad med en baggrundshistorie, samt et overblik over hvad din karakter er god til og mindre god til. Kast med terninger for at overkomme diverse udfordringer og i samspil med andre, løse gåder, kæmpe mod monstre og mød karakterer og væsner fra de kendte bøger.
Hvad er bordrollespil?
Bordrollespil er et spil hvor det handler om at bruge sin fantasi til at skabe en historie. De fleste spillere har en karakter som indgår i et selskab der tager ud på eventyr og én spiller har rollen som Loremaster (gamemaster). Loremasteren guider de andre spillere igennem en eller flere scenarier og er den der har mest styr på regler og universet.
Du behøver ikke kende til bordrollespil eller Tolkien universet for at deltage. Det bliver et meget afslappet arrangement hvor vi alle er nybegyndere.
Tilmelding
Det er gratis at deltage. Det er en fordel at kunne lidt engelsk, men ikke et krav. Det er et arrangement for voksne, men vi er åbne for at lave nogle arrangementer for yngre deltagere på sigt.
Kontakt Brian, bb@bellevuevej.dk, hvis du har lyst til at være med. Vi har endnu ikke fastlagt en dato, men det bliver sandsynligvis en hverdagsaften fra 18-22.