Billede af kvinde der står med en bog.

Fantasylæsekredsen i Nr. Nebel starter igen

06.09.19
Elsker du at drage på eventyr i andre universer? Synes du, der er for lidt magi og for få drager i virkeligheden? Får du de oplevelser igennem bøgernes magiske verden?

Så har du måske lyst til at mødes med andre ligesindede og snakke om de bøger, du har læst.

Hygge, bøger og kage
På Nr. Nebel Bibliotek har vi en fantasylæsekreds, der mødes en gang om måneden i vinterhalvåret. Vi hygger, diskuterer månedens bog og det sker også, at vi får et stykke kage.

Vi er en blandet gruppe, der læser meget forskelligt, så vi kan love interessante samtaler. Vores kommende læsekredsbøger bliver inspireret af hovednavnene fra Esbjerg Fantasyfestival, der foregår den 14. og 15. september.

Første møde onsdag den 11. september
Er du interesseret, så mød op i Nr. Nebel Kulturhus onsdag den 11. september kl. 17.30. Der er plads til alle fra 14 år og op.

Er du nysgerrig efter at se, hvad vi læste i sidste sæson? Så kan du se dem her.

Materialer