Aktivitetskufferternes indhold

Her kan du se, hvad de 21 aktivitetskufferter indeholder. I hver kuffert er der en komplet indholdsfortegnelse og vejledninger til materialerne, så det er overskueligt og nemt at gå til.

Massevis af kufferter fulde af oplevelser for demensramte og deres pårørende

Vær opmærksom på, at der er erstatningspligt på bortkomne materialer.

Aktivitetskuffert nr. 1: Mest for mænd

Kufferten oser af værkstedsatmosfære med både lyde, dufte, aktiviteter og billeder.
En interaktiv hund undersøtter en selskabelig stemning, og hunden kan reagere på berøring, gø og bevæge sig.
Der er også spil i kufferten: Billedlotteri for mænd, Memo spil med køretøjer og kortspil med store tal samt kortholdere.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 1
Kufferten vejer 11.6 kg
Reserver kuffert 1

Aktivitetskuffert nr. 2: Lyd og musik

Indholdet i denne kuffert styrker glæden ved musik og sang. Materialerne appellerer til at udtrykke sig, lytte og bruge høresansen.
Kufferten indeholder bl.a. instrumenter, en xylofon, rasleæg og sangbogen ’De grå synger’. Der er også en dukke til musikterapi.
Dukken er beroligende og blød at sidde med og kan afspille jeres favoritmusik.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 2
Kufferten vejer 12.3 kg
Reserver kuffert 2

Aktivitetskuffert nr. 3: Mad og køkken

Når køkkenet er det foretrukne sted! Materialerne gør det nemmere at inddrage den demensramte i madlavning og borddækning.
Fx gennem brug af magnetiske billedkort og dækkeservietter med tydeligt aftryk af, hvor tallerkener og bestik skal placeres.
Kortspillet ’Mad og Minder’ kan stimulere appetitten og erindringen og der er vigtig viden at hente i bogen ’Demens og madlavning’.
Der er også materialer til hyggelige sysler som puslespil og vandmaleri.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 3
Kufferten vejer 15 kg
Reserver kuffert 3

Aktivitetskuffert nr. 4: Farver og kreativitet

For den der elsker farver og kan lide at bruge sine hænder! Materialerne lægger op til aktivitet og kreativitet.
Kufferten indeholder bl.a. malebøger, stoftryk, vandmaleri, prikkebræt og puslespil. Sværhedsgrad: Let.
Kniber det med at finde ro til syslerne, kan man prøve at placere den tunge kat på skødet hos den demensramte.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 4
Kufferten vejer 13.9 kg
Reserver kuffert 4

Aktivitetskuffert nr. 5: Massage og mindfulness

Inspiration til ro og wellness. Kufferten indeholder et komplet kit til at skabe en rar stemning: Aromalampe, afslappende musik og forskellige massageruller, et massageapparat og en wilbarger børste til taktil stimulering.
En projektor kan tilsluttes en stikkontakt og laver vandeffekt/små bølger på væggen.
I kan også prøve klangskålene eller tyngdeslangen til at lægge rundt om skuldrene.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 5
Kufferten vejer 12 kg
Reserver kuffert 5

Aktivitetskuffert nr. 6: Den til taktil sansestimulering

Vores behov for berøring og taktil kontakt er livsnødvendig, derfor skal taktilsansen stimuleres.
I kufferten er der et væld af materialer med forskellige overflader og teksturer: Trædesten, følesten, vendespil, sansebolde og ærtepuder.
Kufferten indeholder desuden en interaktiv selskabskat, som er blød at sidde med. Katten reagerer på berøring og kan spinde, mjave og bevæge sig.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 6
Kufferten vejer 13.4 kg
Reserver kuffert 6

Aktivitetskuffert nr. 7: Den hyggelige med spil

Her lægges op til hyggeligt samvær og sociale aktiviteter! Kufferten er fuld af kendte spil som: Ludo, Kryds og Bolle, Yatzy og Domino.
I kan også prøve kræfter med ’Danmarksquiz’, ’Ordrebus’, ’Suduko’ eller ’Fortæl fortæl’, som er et spil, der stimulerer erindringen.
En pakke LED stearinlys følger med til at sprede hygge.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 7
Kufferten vejer 11.3 kg
Reserver kuffert 7

Aktivitetskuffert nr. 8: Den avancerede med spil

Her lægges op til hyggeligt samvær og sjov med spil, quiz og konkurrencer.
Det bliver svært at holde fingrene fra det lækre spil ’boccia’, som er til indendørs brug og også kan anvendes siddende.
I kufferten finder I desuden quizspillet ’Dejlige Danmark’ og kendte spil som ’Scrabble’, ’Sequence’ og ’Labyrinten’.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 8
Kufferten vejer 13.2 kg
Reserver kuffert 8

Aktivitetskuffert nr. 9: Den digitale

Inspiration til at afprøve og anvende simple teknologiske hjælpemidler.
For en demensramt kan det fx knibe med at betjene en radio; prøv i stedet den ’simple’ musikafspiller med kun én knap.
I kufferten finder I mange muligheder for at kombinere billeder med lyd og indtalte beskeder.
Hjælpemidlerne kan understøtte en dagsrytme eller stimulere erindringen. Fx et digitalt ur med mulighed for at vise billeder og stille en alarm.
Kufferten indeholder desuden en interaktiv selskabskat. Katten reagerer på berøring og kan spinde, mjave og bevæge sig. Vejledninger medfølger.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 9
Kufferten vejer 10.5 kg
Reserver kuffert 9

Aktivitetskuffert nr. 10: Den med lyspanelet

For den der elsker farver! Materialerne stimulerer sanserne og er tiltænkt en stille stund med individuel aktivitet, men kan også findes frem, hvis der er børn på besøg.
Lyspanelet indstilles med flotte, skiftende farver og tilsluttes blot en stikkontakt.
På pladen kan I bygge med smukke, kulørte akrylklodser eller placere sansebeholderne, der er meget beroligende at kigge på.
Kufferten indeholder også 4 blinkende bolde, hvis der skal lidt mere fart over feltet.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 10
Kufferten vejer 10.5 kg
Reserver kuffert 10

Aktivitetskuffert nr. 11: Natur og dyr

Vækker genkendelsesglæde for den, der har haft gode oplevelser i naturen og med dyrene.
Kufferten indeholder lyde, dufte og billeder fra skoven, der kan vække erindring. Sanserne kan også stimuleres ved anvendelse af et taktilt huskespil, føleplader og aromaplader.
Der er desuden flere spil med dyr: Dyrebingo, Zoo yatzy og et lydpuslespil.
Kufferten indeholder desuden en interaktiv selskabskat, der reagerer på berøring og kan spinde, mjave og bevæge sig.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 11
Kufferten vejer 15 kg
Reserver kuffert 11

Aktivitetskuffert nr. 12: Haveelskeren

Grønne fingre og trang til at få jord under neglene? Der er rig mulighed for at udfolde talenterne, når det lille transportable væksthus skal beplantes.
Der er også planteglas til små forsøg, der sagtens kan udføres indenfor i vindueskarmen.
Holder man af puslespil er der flere skønne motiver fra havelivet i forskellige sværhedsgrader.
Kufferten indeholder også en interaktiv selskabskat, der reagerer på berøring og kan spinde, mjave og bevæge sig.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 12
Kufferten vejer 14.5 kg
Reserver kuffert 12

Aktivitetskuffert nr. 13: Fugleentusiasten

Det er skønt at se på fugle! Indeholder en kikkert samt den lille fuglebog ’Foderbrættet’.
I kan også afprøve jeres viden om internationale fugle i en omgang fuglebingo.
Har I lyst til at male eller lægge et puslespil, så byder kufferten også på den mulighed, – selvfølgelig med fugle som motiv.
3 små plysfugle følger med kufferten og de kvidrer, når de trykkes på ryggen. Kan du høre hvilken fugl det er?
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 13
Kufferten vejer 6.3 kg
Reserver kuffert 13

Aktivitetskuffert nr. 14: Rejsegrammofonen

Ren nostalgi. Er der noget som en god gammeldags grammofon, der kan bringe minderne frem og skabe hyggelig stemning?
Rejsegrammofonen er nem at tilslutte og betjene og musikken høres gennem de indbyggede højtalere.
Der medfølger 4 LP’er, men I er mere end velkomne til at gå på opdagelse i gemmerne og spille egne plader.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 14
Kufferten vejer 7.4 kg
Reserver kuffert 14

Aktivitetskuffert nr. 15: Når børnebørnene kommer 1

Når børnebørnene kommer på besøg, kan det være rart med ideer til, hvad I kan lave sammen.
I kufferten er der materialer og forslag til simple kreative aktiviteter som fx vandmaleri og et sorteringssæt.
Der er også et spil ’Fiskedam’ (fra 3 år) og 2 billedbøger om demens til højtlæsning, der handler om forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 15
Kufferten vejer 6 kg
Reserver kuffert 15

Aktivitetskuffert nr. 16: Når børnebørnene kommer 2

Når børnebørnene kommer på besøg, kan det være rart med ideer til, hvad I kan lave sammen.
I kufferten er der materialer og forslag til simple kreative aktiviteter som fx vandmaleri, perler på snor og mosaik.
Der er også et spil ’Tricky Blocks’ (fra 3 år) og 2 billedbøger om demens til højtlæsning, der handler om forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 16
Kufferten vejer 7.5
Reserver kuffert 16

Aktivitetskuffert nr. 17: Når børnebørnene kommer 3

Når børnebørnene kommer på besøg, kan det være rart med ideer til, hvad I kan lave sammen.
I kufferten er der materialer og forslag til simple kreative aktiviteter som fx vandmaleri, malebog, farveblyanter og Magnatiles (magnetiske byggeklodser).
Der er også et spil ’Vildkatten’ (fra 2 år) og 2 billedbøger om demens til højtlæsning, der handler om forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 17
Kufferten vejer 9 kg
Reserver kuffert 17

Aktivitetskuffert nr. 18: Når børnebørnene kommer 4

Når børnebørnene (fra 6 år) kommer på besøg, kan det være rart med ideer til, hvad I kan lave sammen.
I kufferten er der materialer og forslag til forskellige aktiviteter. Fx puslespil, ærtepuder m. pointmåtte og forskellige spil: ’Uno’, ’Myretuen’, ’Crazy’ og ’Ordrebus’.
Der er vedlagt 2 bøger (fra 9 år) om demens til selvlæsning, der handler om forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn.
Desuden 3 dvd’er om at være pårørende.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 18
Kufferten vejer 7.9 kg
Reserver kuffert 18

Aktivitetskuffert nr. 19: Den med bowlingspillet

Styrk det festlige samvær med en omgang bowling! Bowlingspillet er lavet i et solidt skummateriale og beregnet til indendørs brug.
Spilvejledning er vedlagt. Desuden indeholder kufferten spillet ’4 på stribe’ i stor størrelse.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 19
Kufferten vejer 11 kg
Reserver kuffert 19

Aktivitetskuffert nr. 20: Den med granulatdyne og knætæppe

Da demensramte gerne skal have en god nats søvn, har Protac udviklet en granulatdyne for at berolige sansesystemet.
Granulatdynen anvendes som en almindelig dyne. Dynens tyngde og tryk understøtter kroppens afgrænsning og hjælper den demensramte til at finde ro.
Det betyder en mærkbar bedre nattesøvn. Også om dagen kan demensramte nemt blive overstimulerede, derfor er kuffertens indhold udbygget med et sansestimulerende knætæppe til dagtimerne. Vejledninger medfølger.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 20
Kufferten vejer 14.7 kg
Reserver kuffert 20

Aktivitetskuffert nr. 21: Den med granulatdyne og tyngdekrave

Da demensramte gerne skal have en god nats søvn, har Protac udviklet en granulatdyne for at berolige sansesystemet.
Granulatdynen anvendes som en almindelig dyne. Dynens tyngde og tryk understøtter kroppens afgrænsning og hjælper den demensramte til at finde ro.
Det betyder en mærkbar bedre nattesøvn. Også om dagen kan demensramte nemt blive overstimulerede, derfor er kuffertens indhold udbygget med en sansestimulerende tyngdekrave til dagtimerne.
Vejledninger medfølger.
For at se en komplet liste over kuffertens indhold tryk her: Oversigt kuffert 21
Kufferten vejer 13 kg
Reserver kuffert 21