Serie
Harry Potter (bøger) : 3 ;
Fantasy. Harry Potter er elev på trolddomsskolen på tredje år. Han får at vide, at hans forældres morder er flygtet fra Azkabanfængslet og nu også vil dræbe ham
Se alle eksemplarer
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Sprog
dansk
Genre
fantasy
Emneord
Originaltitel
Harry Potter and the prisoner of Azkaban (1999)
ISBN
8700396281
Udgave
3. oplag, 3. oplag (2000)
Omfang
407 sider
Forlag
Gyldendal
Målgruppe
børnematerialer
Alder
fra 11 år
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Så er Harry Potter atter på banen til glæde for de mange elever der længe har spurgt efter en fortsættelse i serien. Harry er nu fyldt 13 år og 3. bind begynder ligesom de to foregående på Ligustervænget i en sommerferie. Forholdene i den rædselsfulde familie er endnu værre end tidligere, og Harry vender i utide tilbage til det magiske univers omkring Hogwarts. Her er sindene i oprør på grund af en undsluppen straffefange Sirius Black der tilsyneladende stræber Harry Potter efter livet. Black har i sin tid været nært tilknyttet Harrys afdøde forældre. Som i de tidligere bind er der overraskelser til læseren. Skurken viser sig at være ven, og det Rowlingske univers har så mange originale indfald at Harry Potter-bøgerne er noget helt specielt. Hvem kunne fx ikke ønske sig et lommeluskometer, der afslører lumske tiltag? Det fint tilrettelagte spind redes næsten ud, men læseren sidder tilbage med en lille skuffelse da historien er slut. Den stigende spænding omkring forældrenes mystiske død forløses ikke. Det er svært at holde topkvalitet og fuld spænding gennem tre tykke bind. Bind 3 læses bedst i forlængelse af de to første bind og er trods den lidt tynde afslutning fantastisk god underholdning for børn og voksne. Fin til oplæsning for 3.-10. kl
Lektørudtalelse
Dette er den tredje bog i serien om Harry Potter. De to første var fremragende børnelitteratur, og det nye værk er mindst lige så suverænt skrevet som forgængerne. Endnu en gang får Harry ødelagt sommmerferien af sin usympatiske familie. Da han derpå vender tilbage til trolddomsskolen, som befinder sig i en parallelverden, får han at vide, at hans forældres morder Sirius Black er undsluppet fra sit fængsel og nu efterstræber Harry. Hele dette lange forløb er utroligt flot disponeret og opbygget af Rowlings. Hun er en eminent fortæller med et utroligt overblik over de mange og ofte indviklede handlingsforløb og de mange personers mere eller mindre komplicerede baggrunde. Alt dette og mere til går op i en højere enhed på de over 400 sider. Spændingen bygges op i et roligt tempo og kulminerer på bogens sidste sider, hvor der endda forekommer overraskende afsløringer. Det er imponerende, at Rowling kan opretholde en så høj sproglig standard samt en smittende fortælleglæde, der er præget af varme, humor og visdom. Bogen oser af eventyr og magi. En sand perle. Kan læses fra 11 år
Om forfatteren
Joanne K. Rowling
J.K. Rowling er den fantastiske historie om en enlig mor på overførselsindkomst, der skriver et kæmpe hit af en børnebog og bliver rigere end dronningen af England. Der må sidde 12 forlag på den anden...
Læs mere på Litteratursiden
J. K. Rowling
Portræt af forfatteren der, med sine bøger om den unge troldmandslærling med det lynformede ar, Harry Potter, har tryllebundet læsere over hele verden
Forfatterweb, 2021