Også flere af CJs tidligere bøger har krigen som tema. Og ingen ved .. udspiller sig herhjemme fra september -39 til foråret -42; den slutter med en beskeden jernbanesabotage som optakt til besættelsens anden fase - og lægger vel op til en fortsættelse. Historien følger to familier og de mange personer og holdninger, de kommer i berøring med; således optræder småborgere og bohemer, socialdemokrater og kommunister, nazisten, sortbørshandleren, militærets og politiets folk etc. Forf. har ikke meget tilovers for den militære uvilje mod samarbejde med modstandsbevægelsen og han giver politiet skurkerollen som værnemagtens nyttige idioter. Ellers handler det meget om hverdagene med utryghed og varemangel i et københavnsk arbejder/funktionærkvarter, og efter en træg start kommer der mere luft under historien, der udvikler sig tilpas dramatisk og rummer et par figurer, som efterhånden får liv for læseren, samtidig med at der ridses nogle væsentlige konflikter op. CJ skriver ligefremt, men også ret omstændeligt; han er den alvidende forfatter, der ofte beskriver og forklarer personer, tid og sted, mere end han karakteriserer gennem handling eller dialog. En redelig bog der kan læses af alle - men måske mest vil interessere de lidt ældre læsere