TilgængeligTilgængelig
UdlåntUdlånt
Ikke tilgængeligIkke tilgængelig
Kan ikke reserveresKan ikke reserveres

Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Jensen

Den 5. Harry Potter-bog er et digert værk på over 900 sider. Det kræver overblik af forfatteren at kunne holde styr på de mange personer, intriger og sidehistorier i denne mursten af en bog. Men heldigvis lykkes det stadig for Rowling at imponere. Godt nok er handlingen lidt længe om at komme i gang, men inden længe er man opslugt af Rowlings forunderlige og omfattende fantasiunivers. Historien har ikke den samme intense gotiske uhygge som de tidligere bind, men til gengæld bruger den det omfattende antal sider til at skildre undervisningsmiljøet på troldmandsskolen Hogwarts og til at trænge mere om bag personernes psyke. Man kommer til at lære mere om den nu 15-årige Harry i denne bog, og man får svaret på nogle af de mange mysterier omkring hans fortid. Harry kommer også her ud for sit første møde med kærligheden. Der bliver snakket og filosoferet meget, men der er da også hæsblæsende og dramatiske opgør mellem de gode og de onde kræfter. Temaer, sprog og psykologi får i dette værk et mere voksent præg, men bogen kan alligevel læses fra 12 år, såfremt der er tale om gode læsere med et solidt ordforråd. Flot dramatisk forside

Varde Bibliotek - Rådhusstræde 2 - 6800 Varde - Telefon: 75 22 10 88 - biblioteket@vardebib.dk