
Om dette arrangement
"Din klamme kælling jeg brækker mig!" Foredrag med Cecilie Hother
Det var for hende startskuddet til af få den gode tone tilbage på de sociale medier. I frustration over manglende lovgivning forfattede Cecilie Hother derfor et SoMe-manifest, som gik viralt i sensommeren 2021.
Sociale medier er blevet en stor del af vores hverdag. Til underholdning, til nyhedsinformationsflow. Det gør verden mindre, og man kan finde gamle venner. Men sociale medier er også blevet kilden til bodyshaming, angst, hadebeskeder og mobning. Tonen på de sociale medier er de seneste år blevet grovere og grovere, og dødstrusler er blevet en del af hverdagen. Ikke bare for offentlige personer, men for alle. Fra skoleeleven til den frivillige idrætslærer.
I dette foredrag går den kendte vejrvært i dybden med, hvad der lå til grund for Manifestet, hvordan det blev til, og hvad reaktionerne har været. Få den personlige historie og et sjældent indblik i livet med de sociale medier tæt på livet.
