Fra sengetøj til tøj - Foredrag med ATTER - Wear your linen
Har du lyst til at udfordre dine kreative evner? Og få gode tips og tricks til måder at få en mere bæredygtig garderobe – endda ved at lave den selv?
Stine, som står bag Atter, besøger biblioteket, og her får du mulighed for at få hjælp og inspiration til at sy dit eget tøj.
Kom og hør om Stines beslutning om at starte ATTER, for ikke længere at støtte tøjindustrien. En beslutning som medførte nye syfærdigheder, ændrede vaner og et uventet liv som selvstændig. Få historien om ATTER og den grønne vision, den bygger på. Stine deler sine tanker om tøjindustrien og modebranchen og fortæller, hvordan hun fandt glæde i at gribe syning og kreativitet anderledes an.
Her vil blive delt både fif, gode råd og egne erfaringer om alt fra iværksætteri, modetrends, zig-zag og sengetøjskvaliteter.