Om dette arrangement

Tid
11:00 - 13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Arrangementer for voksne

Huskedagen: Musikcafé, mindfulness og minipony

19.09.20
På Varde Bibliotek markerer vi igen i år den internationale Alzheimersdag: Huskedagen – dagen, hvor vi husker dem, der glemmer.

Program:

Kl. 11.00
Café med kaffe og musik. Vinther Musik. Marie Cecilie og Marianne Vinther er sanger og pianist, mor og datter. Sammen vil de fylde vores salon med stemningsfyldt musik. Denne dag med vægt på danske viser.

Kl. 11.30
Oplæg ved Jette Reinewald fra Protac. Jette fortæller om sanseintegration og præsenterer de nye produkter, du kan låne på biblioteket: Granulatdyner, tyngdevest og knæpude.

Kl. 12.00
Mere Vinther Musik.

Kl. 12.30
Mindfulness & demens. Hvordan både dig med demens og dine pårørende kan bruge elementer fra mindfulness til at få mere nærvær og glæde ind i hverdagen. Oplæg ved Helene Rosenberg, fysioterapeut og mindfulnessinstruktør.

Fra kl. 11.00 kan du møde miniponyen Rocko.

Samvær med kæledyr er meget givende og især demente kan nyde godt af kontakten.

På Huskedagen kan du møde ponyen Rocko på biblioteket. Han elsker opmærksomhed, han er kun 85 cm høj, og så er han vant til at være besøgspony på et plejehjem.

Aktivitetskufferter
På huskedagen kan du også se og afprøve indholdet i bibliotekets aktivitetskufferter til demente og deres pårørende. 

Kufferterne er fulde af nye, lækre materialer, der giver rige muligheder for fællesskab, samtaler, aktiviteter og nærvær. 

Hver eneste kufferts tema og indhold varierer, fordi mennesker har forskellige interesser og behov, så kom forbi og se nærmere på de forskellige kufferter. Der vil være mulighed for at møde flere af kommunens professionelle eller frivillige,
der er engagerede på demensområdet.

Huskekage
* Køb en huskekage – salget går ubeskåret til Alzheimerforeningens årlige landsindsamling.

Ingen tilmelding.

Billede af Glemmer du-logo.
Billede af logoet til et demensvenligt arrangement.
Billede af logoet til ældrevenlige arrangementer.